Semantiske forbindelser mellem eksperter og den involverede offentlighed
|
Som det fremgår af vores weblandskab, udgøres de største aktørgrupper af internationale og nationale nyhedsmedier. Størstedelen af medierne fremlægger L87 som en kontroversiel sag, der kan beskyldes for at være konventionsstridig, men går ikke yderligere ind i de juridisk-tekniske og paragrafmæssige spørgsmål. Således svarer Inger Støjberg i et interview på spørgsmålet om, hvorvidt embedsmændene har vurderet L87 som konventionsstridig: “…hvad der foregår internt i ministerierne, det tror jeg, at vi lader blive internt i ministerierne.”. Som sådan bringes den juridisk-tekniske kontroverskerne altså ikke frem i lyset.
Den berørte offentlighed har adgang til høringssvar via folketingets hjemmeside og høringsafgivernes egne hjemmesider, hvilket udgør en åbning til fortolkninger af den juridisk-tekniske del af kontroversen. Dog fremhæves de juridisk-tekniske, paragrafafhængige argumenter ikke i nyhedsmedierne, hvormed debatten på flere måder forskydes fra det egentligt teknisk-juridiske genstandsfelt. Som Rogers og Marres pointerer, er der altså netop forskel på, hvor et problem er oplevet, forhandlet og følt (Rogers & Marres 2008: 274). I det følgende præsenterer vi en analyse af forholdet mellem de juridiske eksperter og den involverede offentlighed, som det kommer til udtryk i forskellige semantiske forbindelser, der bl.a. identificerer de bekymringsgenstande, der knytter sig til de to sfærer. Vi har undersøgt forekomsten af 15 udvalgte ord, som knytter sig til både den juridisk-tekniske kontrovers og den offentlige debat vedrørende L87. Vi har skrabet ud fra nedenstående 15 ord:
Grundlaget for udvælgelsen af aktørgrupperne, hviler på et ønske om at undersøge semantikken i den involverede offentlighed over for ordbrugen blandt de juridiske eksperter, da forholdet mellem disse to aktørgrupper, som tidligere påpeget, er særligt interessant hvad angår juridiske problemstillinger. Vi har undersøgt semantikken blandt følgende to aktørgrupper: |
Involveret offentlighedDR og Ekstra Blader repræsenterer tilsammen et udsnit af den involverede offentlighed. Vi har samlet de ti første artikler, der kommer frem på Google, når der søges på hhv. “DR+smykkelov” og “Ekstrabladet + smykkelov”. Herefter har vi samlet artiklerne i et worddokument og manuelt søgt på de 15 udvalgte ord og visualiseret forskelle i ordforekomster i en ordsky fremstillet i programmet wordle.
|
Juridisk ekspertise
Ved hjælp af Google Scraper har vi undersøgt forekomsten af de 15 ord på de tre forskellige sider, og herudfra dannet nedenstående ordsky. |
Semantiske forskelle og overlap Af de to ordskyer fremgår det, at ordene flygtninge og smykkelov er dominererende diskurser blandt den involverede offentlighed. Mindre dominerende ord inden for denne sfære er nazi, vielsesring, værdier og EU. De dominerende ord er letforståelige og trækker på værdimæssige cirkler, som ikke er forbundet med et juridisk-teknisk indhold. Det understreger den forskydning, der sker af den juridisk-tekniske kontrovers, som oversættes til et relaterbart sprog, der henvender sig til en bredere, berørt offentlighed og bliver en del af en større værdimæssig kontekst. Det er bemærkelsesværdigt at ordet ‘smykkelov’ stort set er fraværende blandt de juridiske eksperter. Det samme gælder ord som nazi og vielsesring. Omvendt er de dominerende diskurser inden for den juridiske ekspertise-sfære ord som artikel 8, konvention og paragraf, hvilket understreger den specialiserede ordbrug, som kendetegner den juridiske ekspertsfære. Forskellene i de semantiske forbindelser de to sfærer imellem cementerer på flere måder skellet mellem juridisk ekspertise og involveret offentlighed. På trods af at bloggene er tilgængelige for den involverede offentlighed taler de ikke et sprog, som henvender sig hertil. I stedet bliver de som juraen selvreferentielle. Omdrejningspunktet er i mange henseender det samme inden for de to sfærer, men kontroversen italesættes i relation til vidt forskellige argumenter og billeder. Samtidig er ord som terror og pres også dominerende inden for ekspertisesfæren (mens terror er fraværende inden for offentlighedsfæren, og pres blot i ringe grad repræsenteret), hvilket fortæller, at sproget ikke blot er afgrænset til den juridisk-tekniske, ikke-politiske italesættelse af kontroversen, som Mette Frederiksen repræsenterer her. I relation til vores case-analyse er det yderligere interessant at påpege, at Emma Holten netop bruger ord, der kan placeres inden for samme ordkategori, som den offentligheden her karakteriseres semantisk ved. Således anvender Holten også retoriske, sensations- og emotionsprægede diskurser, hvilket støder ind i en juridisk-teknisk mur uden at kunne trænge igennem. Der er dog også visse overlap mellem de to sfærer rent semantisk. Ordene EU, værdier og flygtninge definerer begge semantiske felter, hvilket er med til at tydeliggøre problemets omfang, som inden for begge sfærer altså rækker ind i den generelle flygtningedebat. På trods af at EU ikke er et juridisk-teknisk begreb ligger det på mange måder inden for sagens juridiske kerne i og med, at EU er den suveræne myndighed. Rekonstruktion af L87 Semantikken inden for offentlighedssfæren fortæller, at den involverede offentlighed umiddelbart må forholde sig til kontroversen i termer af værdiladede og ikke-juridiske ord, som på mange måder er afkoblet den egentlige kontrovers. Det er således til dels en patospræget ordbrug, der definerer semantikken inden for den involverede offentlighedssfære. Det bidrager til at besværliggøre offentlighedens mulighed for at diskutere kontroversen på dens egne juridisk-tekniske præmisser og altså indgå i den juridisk-tekniske debat og vurdering. I stedet bliver offentlighedens rolle nærmere at forlade sig på visse bekymringsgenstande, gisne om løsningsforslag som beror på affektiv og moralsk her-og-nu kapacitet samt på en bred værdipolitisk og historisk italesættelse af emner som krig og integration. L87 bliver så at sige et nedslagspunkt i en større national debat om flygtninges mulige indflydelse på danske værdier, om Danmarks status som suveræn nationalstat i forhold til EU og en konfiskation af flygtninges værdigenstande sammenlignes allegorisk med Nazitysklands behandling af jøder i KZ-lejrene. Herigennem rekonstrueres og formes de problemer, som L87’s tekniske omdrejningspunkt afføder. Den involverede offentlighed spiller altså en væsentlig rolle i forhold til den problemformation, der finder sted i relation til L87. Det skæve forhold mellem de to sfærer understreger det faktum, at den enkeltes mulighed for at have indflydelse på juridiske beslutninger beror på position og autoritet, mens den mest oplagte kanal til debatten determineres af en værdiladet semantik. Jf. ovenstående bryder vores kontroverskortlægning på flere måder med Lippmanns ide om, at en kontrovers med høj kompleksitet, som ikke kan løses internt i samfundets institutioner, indkalder en offentlighed til at løse kontroversen. Det vil med andre ord sige, at i tilfælde, hvor kontroversen er vanskelig at udrede, hvor præcedens er fraværende og hvor forvirring dominerer, kan kontroversen ikke tackles institutionelt, og den gøres til et offentligt anliggende (Marres 2007: 767). Lippmann påpeger, at løsningsopgaven vil overgå til offentligheden i tilfælde, hvor den relevante ekspertise samt evner og ressourcer til at løse problemet er fraværende. At løsningsopgaven skulle overgå til offentligheden bryder med forestillingen om, at det forudsætter en emnespecifik ekspertise at bidrage til problemets løsning. Det er netop det modsatte, som gør sig gældende i tilfældet L87. |