Metoder
Digitale metoder, metodologi og netnografi
Kortlægning af netværk og korpus
Vi har i vores kortlægning af L87 benyttet forskellige metoder til at identificere involverede aktører og deres linkforbindelser på internettet. Udgangspunktet har været en udførlig og systematisk gennemgang af hjemmesiders indkomne og udgående henvisninger til andre sider, et såkaldt 'web crawl'. Den informerede crawl For at kvalificere vores crawl og danne os et forudgående overbliksbillede af kontroversen omkring L87 har vi foretaget et søgningarbejde på google.com. Herved har vi fundet frem til udgangspunkter for vores crawl, som løbende er blevet suppleret med nye søgninger i takt med, at vores forståelse for feltet udvidedes. For endvidere at tage højde for karakteristika ved Googles søgemaskine såsom brugen af algoritmer, har vi også benyttet søgemaskinen duckduckgo.com, som ikke tager udgangspunkt i den søgendes personlige søgehistorik. Herved fandt vi flere nye relevante aktører og blogs, som engagerede sig aktivt i kontroversen om L87. Dette vidner om relevansen af at diskutere et begreb som 'søgeneutralitet' i forhold til søgemaskiners manipulation af søgeresultater. Af vigtige søgetermer skal her nævnes 'L87', 'smykkelov', 'jewellery bill', 'artikel 8', 'menneskerettighedskonvention'. Navicrawler/issue crawler Vi har benyttet to crawl-værktøjer, hvoraf det første, Navicrawler, er manuelt, og det sidste, issue crawler, er automatiseret. Navicrawler er et plugin til browseren Firefox, som tillader forskeren at registrere sider og deres forbindelser. Ved at gå systematisk til værks og klikke alle relevante links og sider igennem, som vi havde identificeret gennem søgemaskiner, nåede vi frem til det korpus af sider, som udgør vores samlede netværk. Således har vi altså været inde på samtlige sider, der indgår i netværket, hvilket sikrer, at vi har taget aktiv stilling til disses relevans for kontroverskortlægningen omkring L87. Vores crawl stoppede naturligt i de tilfælde, hvor en side ikke længere linkede videre til andre relevante sider. Løbende supplerede vi med eventuelle nye sider, som dukkede op i og med, at vi satte nye nøgleord ind i føromtalte søgemaskiner. Issue crawler er et systematiseret værktøj, som ellers følger samme logik som navicrawler i forhold til at følge links og forbindelser mellem sider. Vi har primært brugt dette værktøj til at tjekke efter, om vi overså relevante eller vigtige sider for vores netværk. Gephi Det endelige datasæt fra vores crawl-arbejde er blevet behandlet i databehandlings- og visualiseringværktøjet Gephi. Her har vi kategoriseret vores korpus efter typer af aktører, som er indikeret ved forskellige farvelægninger. Samtidig har vi benyttet funktionen 'Forced Atlas 2', som fungerer ved, at siderne organiseres indbyrdes efter tiltrækning og frastødning, hvorved det bliver muligt at gøre sig udsigelser om deres placeringer. Samtidig har Gephi forskellige andre funktioner og attributter, som vi blandt andet har brugt til at se på sidernes autoritet og vægt i form af henholdsvis forbindelser ind og henvisninger ud. |
Semantik og dybde
Tidligt i vores kortlægsningsproces stod det klart, at størstedelen af den videnskabelige kontrovers omring L87 ikke foregik på internettet eller i offentligheden, men i Folketingets høringsprocesser og ministeriets lovforberedende arbejde. Her foregår en juridisk dyst på kompetence i forhold til, hvem der mest overbevisende fortolker den foreslåede lovændring i relation til Danmarks internationale juridiske forpligtelser. Som følge af denne erfaring har vi foretaget en dokumentanalyse og derudover benyttet forskellige værktøjer til at overskueliggøre semantiske elementer i kontroversens udvikling. Dokumentanalyse I afdækningen af den juridiske ekspertise, som blev aktiveret omkring L87, har vi analyseret samtlige høringssvar indleveret forud for anden behandling af lovforslaget i Folketinget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets kommentarer hertil. Ved at gå i dybden med selve lovteksterne har vi fået indblik i, hvordan juridiske kontroverser udspænder sig i form og udtryk. Det har afdækket, både hvordan jura i høj grad bruges instrumentelt og i forlængelse heraf bygger på fortolkning og særlige læsninger af paragraffer. Netvizz Vi har benyttet værktøjet netvizz til at generere data fra facebookgrupper, som diskuterede L87. Ved optællinger af aktivitet på henholdsvis den venstreorienterede side 'Nej til Umenneskelig Flygtningepolitik' samt den højreorienterede gruppe 'Holger Danskegruppen anno 2014' har vi søgt at kortlægge to specifikke yderpunkter i den semantiske kontestering af L87. Herved har vi ønsket at vise eksempler på, hvorledes L87 afspejler sig i offentligheden. Vi har desuden brugt analyserne som mål på mobilisering og aktivitet. Google Trends Vores netvizz-data har vi sammenholdt med data fra Google Trends, som afdækker intensiteten og udviklingen af søgehistorik. Ved at undersøge danskernes brug af søgeord som 'flygtninge', 'L87' og 'smykkelov' har vi kunne kortlægge indikationer på, hvornår kontroversen om L87 har været mest intens på internettet. Sammenholdt med data fra netvizz kan dette bruges som mål på, hvordan socioontologiske reaktioner afspejler sig i adfærd på nettet. Google Scraper Google Scraper er et Lippmanian Device, som kan afdække forekomsten af specifikke ord på udvalgte hjemmesider. Herved har vi undersøgt forekomsten af 15 udvalgte ord, som knytter sig til både den juridisk-tekniske kontrovers og den offentlige debat vedrørende L87. Disse data er visualiseret i ordskyer med værktøjet Wordle, som angiver forekomsten af ord ved størrelseforhold mellem disse. På den måde har vi kunne gøre os antagelser om hvilke bekymringsgenstande, der har størst betydning i hvilke sfærer. Tidslinje Med værktøjet TimelineJS har vi søgt at skabe overblik over kontroversens institutionelle tilblivelse. Vi har taget udgangspunkt i den politiske behandling af Asylpakken fra november 2015, hvor L87 er et lovforslag om ændring af udlændingeloven, altså den juridiske oversættelse af det politiske forslag. Netnografi Ud over de mere specialiserede værktøjer, applikationer og programmer, vi har benyttet, har vi løbende også været til stede i felten - vi har været en del af online-offentligheden, og vi har derfor benyttet os af mange vanskeligere uspecificerbare greb, som vi vil betegne som netnografi. Netnografi er deltagerobservation på nettet, og på denne måde omfatter det også alle de ovenstående metoder, men har også medvirket til at give os mindre konkrete kontekstspecifikke kulturelle indsigter. Her har kvalitativ neddykning på sociale medier, kommentarspor eller mere officielt orkestrede debatter givet nye erkendelser. Et elaboreret eksempel på dette er debatten mellem Mette Frederiksen, Emma Holten og Clement Kjærsgaard, hvor vi gennem etnografisk analyse forsøger at vise, hvordan forskellige sfærer støder sammen. Vi har ikke arbejdet systematisk med feltnoter, men har løbende haft mange diskussioner af vores oplevelser på nettet, og om hvordan disse kan hænge sammen i og med en overordnet forståelse af kontroversen. Netnografien har på den måde givet os vigtige erkendelser om sammenhænge og modsætninger i kontroversen. |