CASE: Position og autoritet
|
Som det fremgår af vores weblandskab og analyse af juridisk ekspertise foregår den teknisk-juridiske vurdering af L87 i et afgrænset miljø blandt ministre og embedsfolk. Det skaber begrænsede mulighedsbetingelser for en stor del af den involverede offentlighed, som ikke kan træffe beslutninger i relation til L87. I nedenstående præsenterer vi en analyse af forholdet mellem eksperter og offentlighed, som det kommer til udtryk i en case, hvor oppositionsleder og tidligere justitsminister Mette Frederiksen og debattør Emma Holten diskuterer L87 i tv-programmet “Vi ses hos Clement”.
Indenfor jura afgøres kontroverser i formaliserede, hierarkiske netværk og i en sproglig og virkelighedsmæssig genre, som betegnes juridisk. Om noget strider mod jura eller ej afgøres gennem granskninger og fortolkninger af lovtekst. Juridiske forhold henter udelukkende deres styrke fra jura. Om noget er et juridisk anliggende handler således om, hvorvidt det forholder sig til gældende lov på et specifikt område, og alt uden for dette regnes ikke for juridisk relevant. Juraens selvreferentialitet og ekspertiseform i forhold til den bredere offentlighed er derfor interessant at analysere. Case Nedenfor ses to klip fra talkshowet Vi ses hos Clement (01.02.2016), hvor Mette Frederiksen forholder sig juridisk til L87's mulige konventionsstridighed (dette udspiller sig i tidsintevallet: 10.16-15.05), og hvor Emma Holten udfordrer hendes holdninger til dette (dette udspiller sig fra 25:46 og frem til klippets afslutning). Her konfronteres Frederiksen af studievært Clement Kjærsgaard med sandsynligheden for, at L87, som hun og hendes parti stemte for, er konventionsstridig, og at Frederiksen vedkender sig en sådan grænsesøgen. "Det siger sig selv", ifølge Frederiksen, at hvis lovforslaget er i strid med konventionen, må det laves om, jf. "internationale spilleregler". Mette Frederiksen strammede selv perioden for adgang til at søge om familiesammenføring til 1 år i oktober 2014, hvor hun udtaler, at reglerne var "strammet så meget, som det er muligt indenfor konventionerne”. I følge Frederiksen strider Støjbergs og hendes egen udtalelse ikke imod hinanden, fordi vurderingerne er foretaget på baggrund af Justitsministeriets rådgivning. |
|
Fra minister til lægperson Den politiske person Mette Frederiksen og Justitsminister Mette Frederiksen har altså væsensforskellig autoritet og er koblet op på meget forskellige ekspertise-understøttende systemer. Tv-værten Clement Kjærsgaard insisterer på at få Frederiksen til at vedkende sig, at i og med at de to vurderinger er væsensforskellige, og konventionsteksten er den samme, kan de ikke begge gå til kanten, og altså må Frederiksen enten tage fejl nu eller dengang. Frederiksen henviser gentagende gange til, at hun ikke som lægperson bør udtale sig, og at sådanne vurderinger er og bør være baseret på embedsværkets fortolkninger af gældende lov, for disse er fundamentet for retssamfundet, som Frederiksen ikke vil udfordre. Der er altså formelle autoriteter (Justitsministeriet) til stede, hvis ekspertise synes at være Frederiksen og andre lægfolk forment. Frederiksen taler i klippet ud fra de konkrete juridisk-formelle måder at tilgå en sådan sag på, og her er lægpersonen Mette Frederiksens tanker, vurderinger og følelser uvedkommende - disse er ikke juridiske i deres form, og oppositionslederen besidder, som hun selv formulerer det, ikke den “juridiske kapacitet”. Frederiksens udtalelser fortæller mere om det formaliserede, teknokratisk-institutionelle rammeværk, hvorunder sådanne juridiske domme fælles, end om hendes forhold til sagen og hendes position i offentligheden. Hun fortæller tålmodigt, klart og tydeligt om juridiske processer og deres ikke-eksisterende forhold til politik. Essensen synes at være, at jura kun forholder sig til jura. Frederiksen demonstrerer her hendes besiddelse af interaktionel ekspertise, idet hun mestrer de juridiske sprogkoder og kan begå sig i debatten på juridisk-tekniske præmisser samt interagere med de bidragende eksperter - men altså netop ikke selv bidrage til at løse eller vurdere kontroversen (Collins & Evans 2007: 30). I modsætning til den juridiske argumentation ses Emma Holten, som maler store kosmopolitiske billeder. Holten angriber den juridiske beslutning ud fra den virkelighed, den er sat til at intervenere i og de ifølge Holten uhensigtsmæssige konsekvenser, interventionen vil få. Hun taler om sin tro på velfærdsstaten, Aylan på stranden, sin brunch til 175 kroner, og hendes kritik af Frederiksen kondenseres i spørgsmålet: "Er det her dig?". Med 'det' mener Holten "Død, krig, destruktion” og ”70 mennesker, der bliver kvalt ihjel i en bil på vej herop”, og stiller Frederiksen endnu et spørgsmål: "Kan vi ikke bare redde de her menneskers liv, og så se på, hvordan vi gør det bagefter?”. Frederiksen svarer, at hun føler på samme måde, når hun ser billederne, men svarer politisk på, om Danmark har kapacitet til at løse problemet uden om det internationale juridiske system. Ekspertise og offentlighed Hvis vi tager højde for Frederiksens udredning af de tekniske, procedurale og institutionelle former, som man må overholde for at forholde sig til juridiske spørgsmål, er hendes juridiske holdning ligegyldig grundet hendes position, og kontroversen står og falder med en eventuel domsfældelse ved EMD. Forslaget er vedtaget på grundlag af den gældende, nationale ekspertises juridiske vurderinger og anbefalinger. Indtil en eventuel partikulær sag tages op ved EMD eller ved en FN- domstol er sagen altså afgjort på det nationale niveau, mens loven, hvis den er i modstrid med international lov, annulleres. Støjbergs svar på problematikken, som værende en “proces-risiko” er altså ikke et nationalt men et internationalt anliggende. Som både Kjærsgaard og Holten viser, er dette svar ikke nok til at tilfredsstille store dele af offentlighedens bekymringer. At L87’s emneområde har sammenfald med den varmeste kartoffel i den nationale politiske debat, har fra juraens synspunkt altså ingen betydning. Jura vedtages politisk til regulering af samfundet, men er i egen tekniske logik ikke politisk. |