Opsummering
Vi har på denne side kortlagt den kontrovers, der er opstået i kølvandet på L87 - forslag til lov om ændring af udlændingeloven. Herved er afdækket, hvorledes L87 i teknisk-juridisk forstand primært behandles i den institutionelle ramme omkring Folketinget, men at L87 kontesteres i andre sfærer gennem bekymringsgenstande, alarmer og diskursive oversættelser, som dog ikke anerkendes som juridisk ekspertise.
Juridisk-teknisk kontrovers Kontroversen er i sin juridisk-tekniske kontroversform knyttet til, hvorvidt den del af L87, der omhandler 1) udskydelse af adgangen til familiesammenføring og 2) politiets hjemmel til at ransage og visitere asylansøgeres bagage med henblik på at sikre værdigenstande til dækning af udgifter til den pågældendes underhold, er i strid med følgende konventioner:
De argumenter, som ligger til grund for vurderingen af L87, beror på forskellige fortolkning af lovtekster. En række høringsafgivere har afgivet svar på, hvorvidt de mener, at L87 er i strid med konventionerne eller ej. Gennem dokumentanalyse har vi vist, at en stor del af høringsafgiverne mener, at L87 er i strid med EMRK, artikel 8 og FN's Børnekonvention, mens en mindre del mener, at lovforslaget tilmed er i strid med EMRK artikel 14 og FN's Flygtningekonvention. Regeringen mener ikke, at L87 er konventionsstridig og lader nationale interesser stå højere end hensynet til en evt. konventionsoverskridelse. Embedsværket omkring Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der står for den konkrete vurdering af L87 i lovarbejdet omkring forslaget, underlader at komme med en konkret vurdering, men henviser i stedet til muligheden af, at forslaget dømmes i strid med EMRK artikel 8. Således fremstår L87 som teknisk kontroversielt. Aktører, offentlighed og ekspertise I kortlægningen af de forskellige webaktører, som indgår i debatten vedrørende L87, har det vist sig, at seks konstruerede aktørsfæreinddelinger forbindes i weblandskabet. Disse er 'medier', 'offentlige Institutioner', 'jurister', 'lægfolk', 'NGO’er' og 'politiske aktører'. Vores netværk synes at fordele sig i en lagdeling, hvor internationale og nationale nyhedsmedier samler sig i kortets vestlige side, mens linkadfærden blandt offentlige institutioner og jurister placerer dem mere mod øst. |
Både topologien og dokumentsanalysen indikerer, at der i tilfældet L87 er en vis opdeling mellem den involverede offentlighed og de juridiske eksperter. Dels er der svag linkrelation mellem de juridiske ekspertblogge og de store nyhedsmedier, og dels foregår den juridisk-tekniske vurdering af L87 inden for embedsapparatets mure.
Denne opdeling mellem offentlighedsfæren og ekspertsfæren har vi undersøgt yderligere via en analyse af de semantiske forbindelser, der definerer de to felter. Via ordskyer har vi vist, at der overordnet er to forskellige diskursive strukturer, der definerer de to sfærer. Kontroversen har altså forskellige semantiske referencepunkter alt efter, hvilke sfærer den italesættes og formes inden for. Inden for den involverede offentlighedsfære er ord som smykkelov, nazi, vielsesring og flygtninge dominerende, mens semantikken inden for ekspertsfæren i højere grad er præget af ord som konvention, paragraf og artikel 8. Vi har dog også vist, at de to sfærer ikke er fuldstændig adskilt semantisk, og der er et diskursivt overlap, hvad angår ordene EU, værdier og flygtninge, hvilket understreger kontroversens samlende tyndgepunkt (?). Vi har med vores analyse vist, at forholdet mellem ekspertise og offentlighed i forhold til L87 ikke eksemplificerer Lippmanns ide om, at offentligheden overtager problemløsningen af et samfundsmæssigt anliggende, når det ikke kan løses institutionelt. I stedet har vi vist, at der sker en forskydning af problemet over i moralske og værdimæssige baner, når kontroversen oversættes til offentligheden. Vi har vist, at kontroversens juridisk-tekniske karakter ikke lader offentligheden bidrage til løsningen af - endsige debatten om - L87 på dets teknisk-juridiske præmisser. Vi har derimod vist, at den involverede offentligheds rolle snarere er at producere og forholde sig til visse bekymringsgenstande, som afspejler offentlighedens socioontologiske tilknytning til problemet. De socioontologiske tilknytninger, som skaber og skabes af bekymringsgenstande vedrører nationalitet, sammenhængskraft, flygtninge og terror, og deler til dels vandene og skaber en gruppepolarisering mellem en offentlighedsfære, som bakker op om forslaget og en sfære, som er imod. Vi har vist, at de socioontologiske tilknytninger afspejler og samtidig afspejles i den semantik, som definerer de forskellige sfærer. Inden for den juridiske ekspertise er kontroversen udelukkende et spørgsmål om paragraffer og konventioner og afhænger af autoritet og position, mens kontroversen trækker på værdi- og følelsesmæssige problemkategorier, når den bobler rundt uden for dens teknisk-juridiske genstandsfelt. Vi kan samtidig konkludere, at kontroversen har en særegen geografisk dimension, i og med at den teknologisk forskyder sig ind i internationale alliancer som EU og FN. Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol fungerer i denne optik som den overstatslige, suveræne instans, der endeligt vil kunne lukke kontroversen ved at dømme L87 som enten konventionsstridig eller konventionsmedholdelig. På den måde kan L87 potentielt komme i berøring med andre standardiseringer end dem, der hersker inden for nationale, teknologiske zoner. |