Ekspertise og offentlighed
|
Juridisk-teknisk kontrovers som (-om det er) teknovidenskabelig kontrovers
I dette projekt har vi valgt at benytte værktøjer og analytikker, som normalt benyttes til kortlægning af tekno-videnskabelige kontroverser, til at artikulere en jurdisk-teknisk kontrovers. Jura konstitueres ikke af naturlove men af positiv ret, konstrueret af mennesker, som kodificerer, hvad samfundets borgere må og ikke må. Hvor teknovidenskaben beskæftiger sig med det værende, beskæftiger jura sig med det tilladte, med regler og rettigheder. Begrebet regel er en afledt form af begrebet om at regere, og indebærer dermed suverænens definitionsmagt over fællesskabet (i vores tilfælde er der tale om regeringen, EU og FN). Jura handler altså om et fælles 'må' frem for teknovidenskabens 'er', og må derfor ontologisk set betragtes som en anden eksistensform end videnskab (Latour, 2013). Samtidig kan jura betragtes ud fra idéer om juridisk sandhed. Det kan altså måles om udsagn er juridisk sande, og kontroverser kan derved afgøres. Vi har i vores empiriske materiale set konturer, som meningsfuldt kan artikuleres gennem Science, Technology and Society (STS)-analytikker. I nedenstående afsnit benytter vi begreber som bekymringsgenstand (Latour, 2005), emne- og offentligsformation (Marres, 2007), usikkerhed (McGoey, 2010) og teknologiske zoner (Barry, 2006) i forhold til L87. I jura fremtræder forhandlinger mere åbenlyst, magtrelationer er tydeligere, et forhold mellem ekspertise og demokrati er ekspliciteret og diplomati, mandat og afgørelse er afgørende elementer i juridisk virke. Formel jura afspejler modsat formel videnskab klart nationale grænser og respekterer institutionelle opdelinger. Når man taler juridisk om ting, er det i en afgrænset og defineret facon. Loven er selvreferentiel, og indeholder sin egen forklaring. Enten er man inden for og kan forklare lovens opereren i dens eget sprog, eller også er man uden for, og forstår derfor ingenting på juridisk vis (Latour, 2013). |
Bekymringsgenstande, kosmosser og usikkerheder
|
Den berørte offentlighed bidrager til at producere bekymringsgenstande i en fortløbende proces mellem diskussion af allerede eksisterende bekymringsgenstande (ord i ordsky), der trækkes på i kontekstualiseringen af L87 og etableringen af nye bekymringer afledt af det pågældende lovforslag (Latour 2005, Marres 2007).
De diskursive formationer afspejler de bekymringsgenstande, der bliver objekt for bekymring i den involverede offentlighed. Dette er retorisk med til at ekspandere den egentlige teknovidenskabelige kontrovers til en magmatisk debat, hvor forskellige verdener strides. For eksempel strides en verden, hvor "ingen flygter for sjov" med verdener, hvor ”flygtninge er kujoner", som forsøger at få fingre i økonomisk velstand, vil udøve terror eller indføre et kalifat (de sidste verdener kan findes i lukkede facebookgrupper som Holger Danske Gruppen, Anno 2014). På den ene side bidrager disse bekymringsgenstande til at samle én berørt offentlighed om et emne på en måde, der interesserer alle, men hvad emnet er, er kamppladsen; og på den anden side bidrager de altså til at dele vandene, hvormed der opstår en overordnet gruppepolarisering mellem lægfolk, der henholdsvis ser danskheden truet og billiger forslaget og lægfolk, som forbinder forslaget med diskrimination, racisme og manglende moral. Der er således forskellige bekymringsgenstande forbundet til de to fløje. |
Det er dog vigtigt at pointere, at der også hersker bekymringsgenstande blandt øvrige aktører. Forskellen er, at den berørte offentligthed ikke har den fornødne (juridiske) ekspertise, det kræver at indgå i den teknovidenskabelige del af kontroversen. I Brian Wynnes studie af fåreavleres involvering i en kontrovers om radioaktivt affald pointeres det, at udformningen af en offentlig bekymring involverer dens relation til (private) aktørers levevilkår (Wynne, 1992), og Dewey påpeger, at offentligheden ikke er en fast kategori, og må forstås relationelt, som de aktører, der er berørt af et specifikt problem (Marres 2007: 768). I forhold til L87 er fremtidige asylansøgerne, hvis vilkår lovændringen sigter mod, dog ikke en del af net-debatten. Det bliver således relevant at spørge i hvilken grad, offentligheden er berørt, da der, som påpeget af blandt andre Dewey, må være en forbindelse imellem graden af attachment (tilknytning til problemet) og graden af involvering i politik (den pågældende kontrovers' problemformation), hvorved problemet får en socioontologisk karakter (Marres 2007: 759). Offentligheden er i dette tilfælde indirekte berørt på flere måder; dels vil hele befolkningen heriblandt offentligheden blive berørt af mødet med x antal flygtninge i lokalsamfundet og i den danske samfundsformation generelt. Derudover kan Danmarks omdømme og renomé internationalt blive påvirket af L87, hvilket ligeledes må have en indflydelse på den involverede offentlighed, bl.a. får det demonstranter på gaden under parolen: "Ikke i mit navn".
Samtidig kommer offentlighedens berøring med L87 til at handle om Danmarks sammenhængskraft, integration og frygt, hvilket understreger L87-kontroversens kontroversielle udvidelse. Der er altså også en skjult geografi forbundet med at detektere den berørte offentlighed, hvis berøringsflade ikke blot kan afdækkes via webcrawl, og det er vigtigt at pointere, at der knytter sig andre bekymringsgenstande til offentligheden uden for vores crawl (Latour 2005: 5). Vi ser altså empirisk dels en diskursiv problemformation, som kommer til udtryk semantisk i form af ordbrug, og dels en problemformation, der solideres via non-humane aktører og folks socioontologiske associationer med problemet afspejlet i bekymringsgenstande. Forholdet mellem ekspertise og offentlighed røber desuden en forskydning af den teknovidenskabelige kontrovers over i en moralsk sfære, hvori retfærdiggørelser og domsfældelse befinder sig, men hvor paragraffer er fraværende. En proces hvor kontroversen altså relativeres i forhold til moralske, politiske og ideologiske overbevisninger og herigennem dekonstrueres. Sammenligningen mellem flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, som led i argumentationen for, hvorfor flygtninge selv skal bidrage til deres underhold statuerer et eksempel på, hvordan kontroversen har forskudt sig over i øvrige samfundsmæssige debatter og samtidig løsrives fra den egentlige kontrovers: hvorvidt L87 er konventionsstridigt eller ej. Suveræne zoner Foruden forskydningerne af den juridisk-tekniske kontrovers over i moralske baner, sker der en forskydning til internationale, teknologiske zoner. Juraens formål er at afgøre stridsspørgsmål ved, at aktører har afgivet suverænitet til en aktør, som autoriseres til at dømme ved at være i en højere position. Suverænitet er territorielt demarkeret, og vi ser derfor interessante paralleller til Andrew Barrys begreb om teknologiske zoner. Teknologiske zoner kan ifølge Andrew Barry overordnet defineres som zoner, der har fælles, tekniske standarder (Barry 2007: 239). Inden for jura kan der eksistere forskellige juridiske sandheder på hver sin side af en grænse. Der er altså ingen lateral konsistens, men det skal der være horisontalt. Horisontal konformitet håndhæves suverænt fra højeste niveau. Kontroversen, som knytter sig til L87, går netop på, om Danmark er i strid med internationale konventioner i EMRK og FN-regi, som Danmark har ratificeret og dermed underlagt sig. I tilfælde af, at en dom baseret på de kontroversielle stykker af L87 prøves ved fx den EMD og kendes i strid med EMRK, må den danske lovgivning konformere. Imidlertid er ingen dansk instans autoriseret til at dømme efter sådanne Lex superiori, og derfor kan L87 ikke kendes stridig, førend den er prøvet og en dom er fældet. Sådanne spørgsmål forbliver altså uafgjorte. Dette er interessant i forhold til Venstre og ministerens aktive italesættelse af denne uafklarethed. Når Støjberg taler om en ”procesrisiko”, som hun ”er villig til at løbe”, ved hun, at loven er operativ indtil en eventuel domsfældelse kender den stridig, og Jakob Ellemann-Jensen kan udtale, at forslaget ”bevæger sig helt ud til kanten”, samtidig med, at han understreger, at jura ”ikke er eksakt videnskab”. Ministerens procesrisikovillighed kan minde om det, McGoey omtaler som kapitalisering af usikkerhed, og denne analytik vil være interessant at elaborere på. Når Venstre i sit asylreformsudkast fra sommeren 2015 skriver, at de »om nødvendigt vil søge at ændre internationale forpligtelser, hvis de ikke længere er tidssvarende for at sikre tilstrækkelig handlefrihed til at føre en effektiv asylpolitik«, og Ellemann-Jensen mener, at "[d]et er nødvendigt at være med i den for ikke at blive et hul i det europæiske landkort. Men samtidig mener [vi], at den danske asyl- og udlændingepolitik skal fastlægges i Danmark", taler de altså fra et politisk standpunkt, og ikke et juridisk, da de ikke har beføjelser hertil. Danmark beskrives også flere steder som foregangsland i et såkaldt race to the bottom, hvor Danmark i kraft af at forsøge at gøre sig mindre attraktivt for asylansøgere og lukke for grænserne, presser de omkringliggende lande til at forholde sig til dette. Dette har ført til kritikker af mere politisk karakter fra nabolande som Sverige og Tyskland. Jura og demokrati At offentligheden får en mere eller mindre tilbagetrukket rolle stiller altså også spørgsmålstegn ved, om der er visse deliberative processer, der forsømmes. Netop grundet opdelingen mellem eksperter og offentlighed bliver det vanskeligt at realisere hybride fora, hvor samtlige aktører indgår i deliberative processer. Selvom den berørte offentlighed bidrager til problemformationen, er der ikke nødvendigvis tale om en demokratisk praksis, hvor den sikres medbestemmelse, som den pragmatiske tilgang til offentlig involvering i kontroverser foreskriver (Marres 2007: 765), og spørgsmålet er derved, om deltagelsen i selve problemformationen i sig selv rummer et demokratisk potentiale, som påpeget af blandt andre Lippmann og Dewey (Marres 2007: 775). I dette tilfælde ses det til en vis grad, hvordan en del af den problemformation, der finder sted retorisk og socioontologisk afrives fra den konkrete teknovidenskabelige kontrovers - dels fordi semantikken inden for offentlighedssfæren ikke rummer ord som paragraf og konvention, og dels fordi den involverede (medierede) offentlighed til dels er indirekte berørt. |