Netværk
Dette netværk er kortlagt i NaviCrawler. NaviCrawler fokuserer på forbindelser (Hyperlinks) mellem knudepunkter (hovedsider). Netværket rummer således ingen diskursive informationer om aktørers budskaber eller holdinger men blot deres netværken. Vi har manuelt udvalgt, hvilke forbindelser, vi mente skulle følges og på denne måde udvalgt knudepunkter via sneboldeffekt. Når en forbindelse ville føre os væk fra kontroversen (hvis det fx var en reklame eller en oversigt over mest læste artikler på et medie), har vi undladt at følge det, men ellers har vi forsøgt at skabe kortet som kartografer før satellitterne, fra “førstepersonsperspektiv”, og så først siden trukket vores spor op til en kortlægning af netværket. Netværket er altså kvalitativt udvalgt, men rummer primært kvantitative informationer. Når netværket har ramt en blind vej, har vi startet nye steder enten udvalgt ud fra søgninger på duckduckgo.com eller google.dk. De fleste af disse startpunkter kobler sig på et tidspunkt på netværket, men vi har også eksempler på sider, som ikke kobler sig på netværket - altså sider som ikke forbinder til eller forbindes til fra andre knudepunkter i netværket. |
Navigation Netværket er et peg-og-klik-netværk. Ved at holde pilen hen over et knudepunkt, vil netværket vise, hvilken hjemmeside det repræsenterer. Ved at klikke på et knudepunkt, vil de knudepunkter, som er direkte forbundne hertil fremstå tydeligt, mens alle andre knudepunkter og forbindelser vil fremstå i gråtoner. Ved at klippe på netværket og trække, kan man flytte netværket rundt i vinduet. Ved at holde pilen hen over et punkt og zoome, vil netværket zoome ind omkring musens placering. Forbindelser Forbindelserne (linjerne i netværket) indikerer en henvisning fra en hjemmeside til en anden (pilen indikerer retningen) Knudepunkter og kodning Knudepunkterne i netværket er hovedsider, NaviCrawler differentierer ikke mellem fx to forskellige artikler på www.politiken.dk. Knudepunkternes størrelse er proportionel efter hvor mange links, der går ind og ud. Knudepunkterne er farvet ud fra en manuel kodning. Vi har lavet opdelinger i kategorierne: offentlige institutioner, medier, jurister, lægfolk, ngo’er og politiske aktører. Denne opdeling er lavet ud fra en forestilling om, at dette vil være en relevant kvalitativ information bringe. Blandt andet af juridiske grunde, hvor offentlige institutioner er de største autoriteter og jurister de primære eksperter, mens de andre grupper tilhører en mindre relevant offentlighed. Ved at have inddelt vores netværk i kategorier, kan vi også sige noget om, i hvilken grad kontroversen udspiller sig på medie-, institutionelle, juridisk-faglige, interesseorganisationelle eller politiske platforme. Læs mere om aktørdefinitioner her. Kartografi Forbindelserne og knudepunkterne er placeret relationelt på kortet, og der er altså ingen information i x (højre:venstre-placering) og y (op:ned-placering) koordinater. Det væsentlige i kortet er således afstand og nærhed mellem knudepunkterne viser nærheden i deres forbindelsesmæssig adfærd. De knudepunkter, der er længst fra hinanden har således mindst med hinanden at gøre, og de der er nærmest har mest med hinanden at gøre. |
Analyse
Overordnet Vores netværk er ikke præget af spredte grupperinger, som forbindes af få eller ingen forbindelser. Imidlertid synes det overordnede landskab at fordele sig i forskellige lag, som vores farvekodning indikerer. På trods af, at kortet er topologisk og derfor ikke har "verdenshjørner", og at (x,y)-koordinater ikke giver os absolut information, kan vi alligvel se en lagdeling. Mod vest ser vi en fortætning af officielle, institutionelle aktører, mere centralt-vestligt ligger den juridiske ekspertise, mens medierne og NGO'er ligger mod højre. Nord-nordøst ligger en ansamling af danske medier. Det er interessant, at juristerne placerer sig nogenlunde mellem medier og offentlige institutioner, samt at linkrelationerne mellem internationale medier og jurister er stærkere end mellem nationale medier og jurister. Vi ser altså en hierarkisk opdeling mellem en politisk-institutionel offentlighed og eksperterne og samtlige nationale og internationale nyhedsmedier. Vi har altså en opdeling i formel autoritet og ekspertise mod vest, mens mere bred formidling og engagement i mod øst. |
Formel autoritet og ekspertise knytter sig til den juridisktekniske kontrovers' kerne - konkrete formuleringer vedrørende L87 eller EMRK og de institutioner, der har noget at sige i den sammenhæng. Disse autoriteter og eksperter henviser centripetalt udlukkende til den juridiske del af sagen, og de er kun interesserede i at lede debatten hen imod sagens definerede kerne. Imens viser den anden pol i vores netværk bredere eksistentielle og samfundsmæssige bekymringer som humanisme og humanistisk aktivisme, frikadeller, Muhammedtegning-paralleller, Danmarks fremtid i en verden af flygtninge, kunst, essayistiske blogs, nazi-sammenligninger, mv. Denne pol er mere frit associerende og forsøger hele tiden at male et bredere billede gennem lignelser og metaforer, og hvor der er en bredere vifte paralleller, der er gangbare. Her har vi altså kontroversens centrfugale kræfter, hvor hear-say og gajolpakke-lommefilosofi kan blandes med lignelser om Roms fald, internationalisme og diskussioner om rousseausk civilitet.Vores netværk kan derfor siges at have næsten et geologisk top og bundlag (hvor vores kort godt nok metaforisk har sit gravitationspunkt i vest). L87 og alt institutionelt og lovteknisk sedimenterer sig i vest, mens alt det mere luftige humanistiske bobler i øst. I medierne i midten sker en flydende udveksling mellem det solide lovtekniske og den gasagtige fabuleren. Vores kontrovers låner sig således ganske udmærket til Tomasso Venturinis kontrovers-som-magma-lignelse. |
Medier
Vores kontroversnetværk har ramt tunge danske og internationale medieaktører. Disse har mange journalister ansat og nyder stor troværdighed. Disse har mulighed for at publicere Ritzau-telegrammer, lave interviews med hovedaktører og dermed være først med nyhederne, og sådan kan de opnå stor autoritet som referencer. De store mediehuse publicerer også nyhederne i aviser, og dermed er deres linkadfærd ud til andre sider ret begrænset. Mange af siderne linker primært til egne tidligere artikler, og kommer dermed til at fungere som centripetale aktører i netværket. Hos mange af de store mediehuse, har vi således været igennem et stort antal artikler, men dette fremgår ikke af vores crawls. Vi kan ikke udlede, at medierne kvæler debatten, da de refererer snarere end linker, men sætter rammer for formaterne på indlæg i debatten. Mediernes placering i landskabet viser også, at de på medierer den mere juridisk-tekniske kontrovers og de mere eksistensielle kontroversformationer. Når medierne sætter dagsordnen (thelocal.dk har skrevet 947 artikler omhandlende Danmark, hvor ordet "refugee" indgår i 2015-2016), er det svært for små engagerede bloggere at få plads. Vi har altså et kæmpe medieapparat, som generer utallige artikler, hvor relevante aktører spørges, men generelt linker aviser ikke til sider udenfor sig selv dette kan skyldes kapitaliseringen af hvert enkelt klik, de store mediehuse bliver således orkestratorer og redaktører på offentlighedens udfoldelse på en anden måde end i en mindre medieegnet kontrovers. At medierne har haft stor indflydelse på kontroversens udfoldelse, kan ses på Google Trends-tidslinjerne, hvor det tydelig fremgår, at aktualitet er afgørende for kontroversen - kontroversen simrer ikke i årevis, som fx kontroversen omhandlende asbest, men koger på ingen tid over, for kort efter at køle hurtigt ned igen. Medierne kan ikke blive ved med at koge suppe på kontroversen fra den bliver interessant indtil EMRK afgør om L87 er i overensstemmelse eller i modstrid med EMRKs artikel 8. Så selvom kontroversen i skrivende stund (22. maj 2016) formelt set er så uafklaret som den kan blive, er interessen aftaget kraftigt. Kommercielle medier har tendens til at fremhæve sig selv, frem for andre, da de er i direkte konkurrence og mange medier bringer de samme nyheder, for at kunne levere dem til deres egen læserskare. De har substantielle indtægter på reklamer, som finansierer pr klik – at linke til et konkurrerende medies artikel frem for ens egen vil altså giver færre klik og dermed færre penge. Derudover ses det, at medierne bliver mere og mere populistiske des mere mod øst, de befinder sig og samtidig beskæftiger sig mere med de bredere bekymringer. |
Jurister og medier Af forbindelsestekniske overvejelser er, at kommercielle medier generelt (også i denne case specifikt) opfører sig anderledes end fx bloggere. Bloggere har en kraftigt udlinkede (centrifugal) adfærd, og dermed spreder netværket sig ud, mens de større mediehuse primært linker til sig selv, men samtidig er hurtigt ude med stoffet. Hvis NaviCrawler havde taget højde for forbindelser blandt egne sider ville mediesiderne have været meget større i netværket. I kontroversen omkring L87, som i høj grad blev medialiseret blev “breaking news” faktoren vigtig, og dermed var medierne ofte de første med informationerne, som andre i stedet kunne forbinde til. |
De største medieaktører Huffington Post linker ud til andre medier, offentlige institutioner og lægfolk, mens Washington Post linker ud til juridiske eksperter, andre medier og offentlige institutioner. Medier og juridiske eksperter linker i høj grad ind til Washington Post, the Guardian og BBC. Generelt er der en tendens til at de store internationale (amerikanske og britiske) medier (BBC, Washington Post og The Guardian) har mange linkrelationer til jurister modsat de danske medier, som primært har relationer til andre medier eller offentlige institutioner. Huffington post er en internetavis, derfor følger de en link-logik, mens mange af de andre er aviser på nettet, og derfor refererer internt på siden. Uafhængige jurister (ekspertblogs) Juristerne (juridiske blogs) i vores crawl udviser en anden linkadfærd end medierne. Disse trækker referencer på kryds og tværs, men får ingen indlinks fra de større aktørgrupper i netværket. Dette kan skyldes, at sagen som beskrevet andre steder oven for opfører sig viralt, og at det derfor for dagspressen er vigtigt at være dag-til-dag-opdateret, og at private, ikke-kommercielle ekspertblogs (uafhængige jurister) sjældent leverer breaking news. Uafhængige jurister fungerer dermed som et kommentariat, der samler forskellige nyhedsartikler og institutionelle links for at lave dybere analyser. Vi har altså en offentlighed, hvis tempo sættes af kommercielle medier, og disse kommer til at fungere som hovedreferencer, mens blogs spreder opmærksomheden ud, og måske har bedre overblik over spektrummet i debatten. Juridiske bloggere forholder sig i høj grad offentlige institutioner. igen fordi disse er formelle autoriteter, og fordi de offentlige institutioners dokumenter er juristernes primære fortolkningsobjekt. Juridiske bloggere henviser igen til mediehuse, men primært til de mediehuse, som også henviser til offentlige institutioner. Dette kan skyldes, at mediehuse, som henviser til officielle offentlige sider forholder sig til kontroversen i sin juridiske form, mens andre snarere beskæftiger sig med de mere offentlige bekymringer. Offentlige institutioner De offentlige institutioner forbindes i en mere eller mindre lukket netværk, hvor de internt linker til hinanden, men undgår at linke ud til øvrige aktørgrupper. Dette understreger de internheder i det offentlige magthieraki, som L87 er en del af. |
NGO’er
NGO’erne placerer sig perifert i kortets perifære syd-østlige hjørne og forbindes primært med jurister. Dog placerer Amnesty, Fællesskabsprisen og Fairwelcome placerer sig mere centralt i netværket og linker til medier. Lægfolk Lægfolk blender ind blandt de internationale medier, dvs. den bredere mediemæssige offentlighed. En mindre del af lægfolkene er forbundet med Ai Weiweis tilbagetrækning af sin kunstudstilling i Danmark, som oprør mod vedtagelsen af L87. De forholder sig således ikke til den tekniske del af kontroversen, men bliver en del af kontroversens aktier i den bredere kunstscene, hvilket også eksemplificerer hvordan kontroversen bobler over og kommer til at indgå i andre sfærer, og dermed får en placering i den berørte offentlighed som en kontrovers, der handler om flygtninge, moral og samvittighed. De øvrige lægfolk udgøres af non-juridiske, primært internationale, blogs. |