Konceptionen af L87 og dens offentlighedDenne analyse placerer L87 som juridisk-teknisk fænomen i sin politiske, medierede og rum-tidslige kontekst. Vi vil altså fokusere på bl.a. offentlighedens, mediernes og politikernes praksis snarere end det lukkede institutionelt-procedurale juridiske rum, hvor L87 konstitueres juridisk.
L87 har siden sin konception taget forskellige former, ligesom forskellige globale begivenheder har været medskribenter, fødselshjælpere og formgivere til udlægningen af de konkrete paragraffers ordlyd. Lovforslaget skal altså forstås i en kompleks kontekst af forskellige begivenheder såsom (men ikke begrænset til) de største flygtningestrømme mod Europa i 15 år, utilstrækkelig bevogtning af EU's ydre grænser, den danske regerings annoncer i libanesiske dagblade, Dublinaftalens sammenbrud, druknede bådflygtninge, Venligboernes mobilisering, Schengensamarbejdets midlertidige suspendering, mange EU-landes stramninger på udlændingeområdet og flygtninges gang på motorvejen fra Rødby. L87 er i høj grad et udtryk for den samtid, den opstår af og i. L87 påkaldes mange globale, historiske og forestillede figurer i debatten, ligesom kontroversen har trukket forskellige offentligheder ind i debatten, som har antaget forskellige former på forskellige tidspunkter. |
Hastesag
Lovforslaget kan sjældent reduceres til formelle, procedurale skridt, som foregår i ministerier og folketing, og vi følger derfor et konkret, kontroversielt lovforslags tidslige og rumlige omfang. Med Tomasso Venturinis ord er kontroverser det sociale i dets magmatiske form. L87’s konfiguration og prænatale form internt i ministeriet kan vi kun gætte på, da dette foregår i det opage embedsapparat uden for offentligheden. Som Inger Støjberg udtaler: "[...] hvad der foregår internt i ministerierne, det tror jeg, at vi lader blive internt i ministerierne". Dog fremgår det klart, at lovforslaget er forsøgt presset igennem høringsforløbet og vedtaget som en hastesag. I november 2015 vedtages 101 siders asylstramninger med under 24 timers betænkningstid, hvilket er langt under de fire uger, som Folketingets Udvalget for Forretningsordenen anbefaler, som tidsperiode til at gennemlæse den for den lovgivende forsamling. Det er ellers netop i disse dele af forløbet, at en formel offentlighed af institutioner med formel ekspertise har mulighed for at indgive kritik og kommentarer. Jurister kalder den korte tidsfrist en trussel for retsstaten, og Radikale Venstre slår alarm over for borgerne. De beder offentligheden om hjælp, da de mener, at det institutionelle system bliver brugt ikke-demokratisk. Regeringen ser altså et alarmende behov for at begrænse tilstrømningen af asylansøgere, hvor jurister, Radikale Venstre og andre ser en alarmerende håndtering af tilstrømningen og omgangen med retssystemet. |
L87 er på sin vis forsøgt kølet hurtigt ned til fast form, men dette har været modarbejdet fra flere sider - sagen holdes i kog, da det er sådan, den er lettest at omforme. Performative formuleringer bekymrede en meget bredere offentlighed, og som et afspind af den konkrete juridiske kontrovers opstod polemikken omkring ”smykkeloven”, som havde kæmpe offentlig mobiliseringskraft og skabte billeder, der har formået at rejse hele verden.
|
Alarm, Alarm!
Som det fremgår af Google Trends-grafen herunder, eksploderer ordet 'flygtninge' i googlesøgninger i september 2015, hvor flygtninge begynder at krydse den danske grænse. At flygtninge var på vej mod Danmark skete ikke fra den ene dag til den anden, men offentlighedens interesse kulminerer intenst i starten af september 2015, hvorefter interessen fra oktober stabiliserer sig på omkring en femtedel af det niveau - en mindre eksplosiv interessestigning kulminerer omkring vedtagelsen af L87. |
Sociologerne Francois Chateauraynaud og Didier Torny har undersøgt, hvordan alarmer orkestreres. De fremhæver en krises forudsigelighed som væsentlig for, hvordan reaktionerne bliver. Hvis krisen viser sig uforudsigeligt, spektakulært og med høj intensitet, som ved naturkatastrofer eller terrorangreb, vil alarmen og reaktionen være kraftig og akut med krav om undersøgelse og forsøg på at placere ansvar. Hvis krisen derimod viser sig gennem en række tegn og indicier, som til sidst akkumuleres til en sag, er tilløbet til handling et andet og længere, og fokus vil ligge på, hvornår det bliver nødvendigt at handle, og hvor lang tid, der er til at finde den mest passende løsning på et kommende problem. Et andet spørgsmål drejer sig om intention. Er krisen villet fra nogen side? Er den baseret på frie menneskelige beslutninger og har det haft skade som formål? Det tredje spørgsmål handler om reversibilitet, det vil sige, om krisen kan afvikles på en sådan måde, at situationen efter kommer til at minde om situationen før, eller vil det få varige konsekvenser?
Siden de første flygtninge i stort antal begyndte at komme til Danmark i september 2015, har flygtningespørgsmål været højt på den nationale dagsorden. Dette er interessant, da flygtningekrisen ikke tidligere har fyldt så meget i den danske debat på trods af, at borgerkrigen i Syrien har skabt flygtninge siden den startede 15. marts 2011. I 2014 estimeredes det, at 170.000 bådflygtninge ankom til Italien. Flygtningene begynder dog først for alvor at påkalde sig EU-landenes fælles opmærksomhed i weekenden omkring april 2015, hvor over 1000 bådflygtninge ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat drukner i middelhavet ud for Italien. Først som flygtninge begynder at bevæge sig via Grækenland og Tyrkiet ned igennem Østeuropa og schengenland efter schengenland ikke overholder Dublinkonventionen og lader flygtninge vandre mod nord, begynder alarmklokker at ringe. Jo nærmere flygtningene kom på den danske grænse, jo større opmærksomhed. |
Som de to Netwizz billeder viser, postes der intenst i begge grupper i september, men hvor 'Nej til umenneskelige flygtningepolitik' følger med i vedtagelsen af asylpakken fra november og L87 i slutningen af januar, beskæftiger 'HOLGER DANSKE GRUPPEN, ANNO 2014' sig ikke med den konkrete lovvedtagelse. Efter gennem ca. et års følge af den lukkede gruppe, kan vi fortælle, at gruppen beskæftiger sig med truet danskhed, og snarere er en del af en international antiislamisk sfære. Mange af gruppens medlemmer mener, at samtlige partier på Christiansborg er til fals for islam og bør straffes som landsforrædere. Denne gruppe viser ingen paragrafteknisk og ringe lovgivningsmæssig interesse.
|
Regeringen slår alarm over tilstrømningen af flygtninge, og i november hastevedtages Asylpakken, som bremse for tilstrømningen til stor diskussion i den danske offentlighed. Advokatsamfundet, Radikale Venstre og andre er meget utilfredse med høringsfristen på 23 timer for et vidtrækkende forslag med nogen national bevågenhed, men ingen ændringer i vedtagelsen. I januar forslås L87, som får flere prominente danskere som Sofie Gråbøl, Lars Mikkelsen og Uffe Elbæk og forsøger at sprede nyheden internationalt. Konfiskationen af smykker har bred klangbund, og brede danske og et stort udsnit af den internationale offentlighed bringer historien. Ban-Ki Moon, George Clooney, Kofi Annan, andre prominente aktører og internationale organisationer kritiserer Danmark, og nazi-sammenligninger begynder at florerer. Statsministeren karikeres i the Guardian i et nazi-lignende kostume, hvor danske virksomheders formsprog trækkes ind i kontroversen. Folketingets formand, og flittig fortaler for ytringsfrihed under og efter Muhammedkarriakturerne, Pia Kjærsgaard, mener at the Guardian bør trække karikaturen tilbage, og statsministeren omtaler L87. Det danske rige er presset, og Mai Mercado fra de Konservative betegner Uffe Elbæk som ”denne krises Ahmed Akkari”. At alarmslåenen er skadelig for Danmark, mener også Jakob Ellemann-Jensen, og i den nationale debat forsøges de indignerede at blive gjort til skurke:
|
"Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved, at nogle partier har haft en for mig helt uforståelig og i bedste fald snæversynet og kortsigtet interesse i at italesætte det her forslag på en måde, som ikke er rimelig, og som er meget langt fra virkeligheden. Det har været med til at forplumre debatten, og det har været med til at skade Danmarks omdømme i udlandet."
L87 og Danmarks rygte bliver med et debatteret i udlandet, her eksemplificeret ved The Guardian: ”The transformation of Denmark’s reputation has been rapid. From a nation that tops global indices as the happiest in the world, is green and democratic, and a leader in humans rights and welfare provision, a new, more negative narrative is now emerging, according to Mads Mordhorst, a specialist on national branding at Copenhagen Business School. Barely a month ago, the candidates for the Democratic presidential nomination in the US were competing over who was the most Danish,” he says. “We have gone from hero to villain.” (The Guardian) |
Selvom kontroversen har været kørt stort op i Danmark, og regeringen har følt en verfremdung ved, at hele verdens øjne hvilede på Danmark, så er L87 eller asylpakken fra november ikke at registrere i den internationale interesse for Danmark. Politikere har været hurtige til at trække referencer til Muhammedkrisen (2006), som også i Google Trends fremgår som Danmarks 15 minutters berømmelse i løbet af de sidste 12 år, men det affektive responsmønster, viser sig, ifølge den globale googlesøgning, at være svar på en forestillet tiltale. Danmark påtales institutionelt, men fremstår ikke som i offentlig gabestok.
|