Medier Inden for denne aktørgruppe finder vi både nationale og internationale nyhedsmedier. Internationale medier tæller både amerikanske, engelske, tyske, svenske, norske, finske, indiske, canadiske, tyrkiske, hollandske, irske, kinesiske, israelske, vatikanske, australske og franske. Derudover figurerer også det sociale medie Instagram.
Offentlige Institutioner Gælder alle nationale og internaitonale institutioner. Herunder bl.a. nationale offentlige institutioner som Folketinget, KL og UIBM samt internationale offentlige organisationer som bl.a. UNHCR og FN.
Jurister Inden for denne aktørgruppe finder vi både nationale og internationale blogge, som er drevet af jurister eller advokater samt juridiske organisationer og universitetssider med juridisk indhold.
Lægfolk Lægfolk forstås som en del af den berørte offentlighed, der hverken besidder juridisk, interaktionel eller bidragende ekspertise til at kunne indgå i debatten omkring L87 (Collins & Evans, 2007). I denne aktørgruppe finder vi ikke-juridiske bloggere herunder kunstbloggere og civilsamfundssider som skriverunder.net.
NGO NGO'erne består af både nationale og internationale interesseorganisationer herunder bl.a. Amnesty, Fællesskabsprisen og We2EU.
Politiske aktører I denne aktørgruppe befinder der sig sider drevet af danske politikere og partier, fx. Enhedslistens og Inger Støjbergs hjemmeside.
Kontroversens øvrige aktørgrupper:
Den involverede offentlighed I forhold til vores brug af offentlighedsbegrebet trækker vi på Deweys definition. Dewey forstår offentligheden, som de aktører, der er associeret med det pågældende problem (her: L87). Aktører organiserer således en offentlighed der, hvor de er mærket af det pågældende problem (Marres 2007: 768). Konkret tæller det aktører, som forholder sig til problemet i en eller anden grad.
Eksperterne I vores kontroverskortlægning er vi stødt på to forskellige former for ekspertise. Den ene af disse er den bidragende ekspertise (Collins & Evans 2007:24f), som besiddes af UIBM herunder embedsværket. Det vil sige de eksperter, som har beslutningskompetence, autoritet og den fornødne juridiske kapacitet til at bidrage til løsningen af kontroversen.
Derudover har vi at gøre med en ekspertgruppe, der besidder interaktionel ekspertise. Det vil sige aktører, som mestrer de juridiske sprogkoder og således kan begå sig i debatten på teknovidenskabelige præmisser samt interagere med de bidragende eksperter (Collins & Evans 2007:30). Inden for denne kategori finder vi høringsafgivere og politikere, der ikke har en juridisk kapacitet, bloggere med juridisk-faglig baggrund og interesseorganisationer som fx Advokatsamfundet. Denne gruppe forstår den juridisk-tekniske del af kontroversen, men besidder ikke den rette position og autoritet til at kunne bidrage til dens løsning. Den interaktionelle ekspertise forudsætter en vis grad af interaktionelle og refleksive egenskaber, som kommer til udtryk via denne ekspertgruppes bidrag til den teknisk-juridiske diskussion af L87.